KL: Private aktiveringsfirmaer scorer jobbonus for ingenting

af

tirsdag 3 januar, 2012 Kl. 18:42

Private jobfirmaer scorer i størrelsesordnen 60 mio. kr. i jobbonus i år fra de offentlige kasser for at skaffe job til ledige akademikere. Det viser nye beregninger fra KL. Kommunerne er tvunget til at udbetale jobbonus til firmaerne, selv om de ledige akademikere reelt selv har skaffet sig job.

- 60 mio. kr. er meget at betale for ingenting. De penge kunne bruges langt mere fornuftigt til ledige, der faktisk har brug for det. Det er jo vanvid, at fx unge nyuddannede akademikere efter få ugers ledighed skal sendes til en privat aktør, som så høster bonus, når den unge alligevel ved egen hjælp finder et job i løbet af få måneder, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

KL er derfor yderst tilfreds med, at regeringen i sit finanslovsudspil har bebudet, at den vil fjerne kravet om, at kommunerne er tvunget til at sende ledige akademikere til anden aktør.

- Nu mangler vi så bare en tilbundsgående reform af hele aktiveringssystemet, så vi kan få gjort op med de mange firkantede regler. Tidlig masseaktivering af alle nyledige er fx spild af ressourcer. Det er ikke alle – hverken blandt akademikere eller andre faggrupper, der har brug for tidlig og intensiv hjælp til at finde job, siger Erik Nielsen.

Den offentlige bonusgavebod opstår, fordi jobcentrene siden sommeren 2010 har været tvunget til at sende alle unge akademikere under 30 år til en privat aktør allerede efter seks ugers ledighed. Hvis den unge så begynder i job efter fx 13 ugers ledighed, får det private firma typisk omkring 10.000 kr. i bonus.

De mange millioner i bonus for ingenting opstår, fordi al erfaring og statistik viser, at langt hovedparten af de unge nyuddannede akademikere selv finder et job inden for de først 4-6 måneders ledighed.

- KL går helt ind for, at bruge private aktører, hvor de er bedst og billigst. Det er også godt, at der er bonus, hvis den ledige hjælpes til job. Men vi er imod, at kommunerne er tvunget til at bruge private aktører til særlige grupper af ledige og tvunget til at betale bonus for ingenting, siger Erik Nielsen.

- De ledige fortjener en ordning, hvor de får en hjælp, der faktisk gør en forskel. Og de private aktører fortjener en ordning, hvor de ikke tvangsfordres med bonus, men i fair konkurrence kan vise, at de er pengene værd, siger Erik Nielsen.

KL’s beregninger er et skøn med udgangspunkt i en udregning fra sidste år, hvor Akademikernes Centralorganisation fandt frem til, at de tusindvis af akademikere, der alligevel selv finder job, vil koste 55 mio. kr. i bonus for de offentlige kasser.

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site