onsdag 5 oktober, 2011 Kl. 18:34
Drikkevandet i Sdr. Nærå er fortsat rent og kan bruges som normalt. Sdr. Nærå Vandværk er lukket, og vandet leveres fra Årslev Vandværk.
I forbindelse med, at kogeanbefalingen blev afblæst endeligt den 8. september, besluttede Faaborg-Midtfyn Kommune og embedslægen, at der senere skulle udtages vandprøver i Sdr. Nærå for at følge op på vandkvaliteten efter drikkevandsforureningen. Der blev derfor udtaget prøver fire steder på ledningsnettet den 30. september. Alle fire analyser viser, at vandet er fri for coliforme bakterier og E. coli. Det kan derfor fortsat bruges som normalt.