onsdag 5 oktober, 2011 Kl. 11:22
I går eftermiddag klokken 14.45 blev en 75-årig mandlig kørestolsbruger overfaldet i det grønne område mellem Birkeparken og Slåenhaven i Vollsmose.
To unge mænd af anden etnisk oprindelse end dansk lagde den 75-årige ned og truede ham verbalt. Han fik frarøvet et mavebælte, som indeholdt kontanter og forskellige effekter.
Effekterne, på nær kontanter, blev sidenhen fundet af en af politiets hundepatruljer i et buskads et stykke fra gerningsstedet.
Efterforskningen i sagen førte til, at politiet kl. 19.06 kunne anholde den ene formodede gerningsmand.