tirsdag 13 september, 2011 Kl. 20:25
Nyborg Byråd har 30. august 2011 vedtaget at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 1 -Temaplan for vindmøller i Nyborg Kommune, med tilhørende miljørapport.
Forslaget udpeger 14 områder hvor der kan opsættes vindmøller med en maks. totalhøjde på 80 m. Indenfor 11 af de 14 områder står der eksisterende vindmøller, og de kan udskiftes med nye møller. I de 3 øvrige områder står der ikke vindmøller i dag, og det drejer sig om områderne ved:
1. Anhof (op til 4 møller)
2. Svindinge (2 møller)
3. Skalkendrup (op til 4 møller)
Kommuneplantillægget erstatter de hidtil gældende retningslinjer i
Kommuneplan 09´.
I Kommuneplan 09´ er der ikke givet mulighed for opstilling af nye møller eller udskiftning af eksisterende vindmøller. Det sker med dette kommuneplantillæg.