torsdag 7 juli, 2011 Kl. 13:22
For 16. år i træk gentager Nyborg Handelsstandsforening succesen og slår dørene op til Open by Night i Nyborg centrum i morgen fredag.
Bymidten bliver lukket for trafik og gaderne laves om til gågade, når Nyborg Handelsstandsforening fredag afholder Open by Night.
Butikkerne lukker klokken 16 for at gøre klar til aftenen og åbner igen kl. 20.
Ugen i år er den store musikscene placeret i arealet omkring Gl. Torv/Kirken, og herfra vil borgmester Erik Christensen åbne festlighederne og herefter vil der være musik fra kl. 19.00 og løbende frem til kl. 23.45 med indlagte pauser. Musik leveres af Volf Band og lokale Acoustica. Desuden giver Nyborg Voldspil prøver på årets forestilling “The Producers”.
Sideløbende med musikken på den store scene vil der blive spillet musik på følgende steder i byen: Cafe Anthon (Dem Vi Elsker og Girls Underwear), Centralcafeens gårdhave (Summertime Jazzband), Nørregade (Jønne og Hans), Østervembs gårdhave (Fionia Jazzband), Ostebodens gårdhave (Angus Rollo), Lauses Grill (Kokken og Kællingen), Caramba (Joe Eagle Band) og Nørregade v/Østfyns Sociale Handicapforening (Black Sheep).
Desuden vil der rundt omrking i byen vil være aktiviteter og forlystelser til børn i alle aldre.
Open by Night afsluttes med kæmpe festfyrværkeri på havnen kl. 24.00.