mandag 23 maj, 2011 Kl. 11:14
Broløbets arrangører er glade for igen at kunne tiltrække så mange løbere til Østfyn.
Lørdag 28. maj skal 12.500 løbere krydse Storebælt til Danmarks største 1/2 marathon. Starten finder sted på Knudshoved kl. 16.30 med mål i Korsør.
Det vil give store trafikale udfordringer, og derfor forventes der tæt trafik på Hjejlevej og Storebæltsvej i tidsrummet kl. 12.00-16.00 og 20.00-22.00.
Vi håber, at byens borgere vil have forståelse for de trafikale udfordringer, der måtte komme.
Alle er naturligvis meget velkomne til at møde op på Knudshoved og se starten på Danmarks største 1/2 marathon. Vi opfordrer til, at man går eller tager cyklen til Knudshoved.
For bilister kan parkeringspladsen ved Fyns Badestrand på Hjejlevej benyttes til parkering.