af Rolf Larsen
fredag 4 marts, 2011 Kl. 15:12Torsdag aften kort før klokken 21 røvede to maskerede mænd en spillehal på Vestergade i Svendborg.
Røverne kom ind i spillehallen, hvor de under trusler med en pistol bandt den mandlige ansatte til en radiator.
Røverne brækkede derefter stedets spilleautomater op og tog automaternes indhold af penge.
Udbyttet blev et større beløb i primært 20 kr. mønter. Det endelige beløb er endnu ikke opgjort nærmere.
Efter røveriet flygtede gerningsmændene via bagudgangen.
Den ansatte var alene i spillehalen da røveriet skete.
Gerningsmændene signaliseres som: A: mand, udlænding, 25-30 år, ca. 175 cm høj, alm. af bygning, iført sort elefant hue og sort træningsdragt
B: mand, udlænding, 25-30 år, ca. 160-165 cm høj, spinkel af bygning, iført sort elefanthue, mørk jakke m/hætte og pelskant.
Fyns Politi hører gerne fra personer, som måtte have informationer om røveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.