Jobcenter Nyborg deltager i verdens største sygedagpengeforsøg

af

onsdag 30 marts, 2011 Kl. 12:17

37 milliarder kroner. Så meget koster sygefraværet i Danmark om året, og tallet er stigende.

Netop det er baggrunden for igangsættelsen af verdens største sygedagpengeforsøg – Det store Tilbage Til Arbejdet-projekt – eller TTA-projektet. Jobcenter Nyborg deltager sammen med 21 andre kommuner i forsøget.

Med anslået 10.000 deltagere på landsplan blandt langtidssygemeldte borgere er Det store Tilbage Til Arbejdet-projekt verdens største sygedagpengeforsøg. Men der er også al mulig grund til at sætte ind med en massiv indsats for at nedbringe sygefraværet. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at sygefraværet på landsplan koster 37 milliarder kroner – om året.

Langtidssygemelding indebærer ikke kun helbredsmæssig risiko. Alle undersøgelser viser, at langtidssygemeldte derudover har stor risiko for at miste arbejdet og helt blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor er det altafgørende, at der satses på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygemelding. Målet for de 22 forsøgskommuner er, at de på et år nedbringer sygefraværet med 30%.

Erfaringsmæssigt har særligt tre tiltag vist sig at give effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. Det fortæller Lenna V. Petersen, leder af sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Nyborg:

- Det har vist sig, at især en tværfaglig indsats, hvor der inddrages specialister fra forskellige områder, er en af nøglerne til succes, siger sygedagpengelederen og fortsætter:

– Det kræver koordinering af de indsatser, den enkelte borger skal have, så indsatserne spiller sammen. Ellers risikerer man, at ellers gode og rigtige intentioner spænder ben for hinanden. Så koordinering er et andet vigtigt nøgleord. Og så er det altafgørende, at indsatsen sker tidligt, for jo længere tid, der går, des sværere bliver opgaven. Så det handler altså om tværfaglighed, koordinering og tidlig indsats.

I Jobcenter Nyborg begynder TTA-projektet 1. april og varer frem til april 2012. I den periode skal ca. 226 sygedagpengemodtagere fra Nyborg Kommune deltage i projektet.

Jobcenterchef Pia Gertsen har store forventninger til deltagelsen:

- Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet udvalgt til at deltage i netop dette projekt, siger hun.

– Tre af vores medarbejdere er blevet uddannet til at varetage koordineringen af hele indsatsen, og vi har tilknyttet psykolog, psykiatere, fysioterapeut og læger til projektet. De praktiserende læger inddrages ligeledes i samarbejdet, så vi på den måde gerne skulle sikre, at der fra alle sider arbejdes i samme retning for at få den enkelte, sygemeldte borger hurtigst muligt på ret køl igen, siger Pia Gertsen og slutter:

- Jeg glæder mig meget til at følge resultaterne af projektet.

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site