Få indflydelse på busserne i Odense

af

torsdag 24 marts, 2011 Kl. 16:10

Nedlæggelsen af servicebusserne er vedtaget, men FynBus og Odense Kommune sender nu en række andre ændringer i Odenses bybusser i høring blandt borgerne.

By- og Kulturudvalget i Odense besluttede på et møde d. 8. marts at nedlægge servicebusserne, da kommunen skal spare 36 mio. på den kollektive trafik over de næste 4 år. Kommunen har endnu ikke bestemt, hvornår det sker.

Når servicebusserne nedlægges, giver det plads i økonomien til at lave ændringer på andre ruter. By- og Kulturudvalget har besluttet at sende en række ændringer i høring hos borgerne.

Samtidig opfordrer FynBus nu alle til at komme med kommentarer til rutenettet – når der skal laves ny køreplan, er der nemlig mulighed for at blive hørt og få indflydelse på resultatet.

Deltag på nettet eller biblioteket
Høringen løber i 4 uger, hvorefter FynBus vil samle op på svarene og By- og Kulturudvalget vil tage stilling til, hvilke ændringer der skal gennemføres, og hvornår den nye køreplan skal træde i kraft.

Da FynBus sidste år havde de nye regionale ruter i høring, blev der lavet mange ændringer på grund af henvendelser fra passagererne, så det kan godt betale sig at deltage.

- Passagerenes henvendelser er en meget vigtig del af vores arbejde med nye køreplaner. Hvis vi hører om ønsker og problemer, har vi nemmere ved at tage hensyn til dem, udtaler FynBus’ direktør, Carsten Hyldborg.

Forslagene kan ses og kommenteres på FynBus.dk. I løbet af de nærmeste dage vil materialet også blive sendt til bibliotekerne i Odense, så borgere uden internetforbindelse stadig har mulighed for at se hvad der sker og give deres mening til kende.

Forslag til ændringer
De forslag som By- og Kulturudvalget ønsker at høre borgernes mening om, er:

Ny rute 28 som en forgrening af rute 29. Den skal så køre i Pårup og Villestofte i nordvest og Torpegården i syd, som erstatning for servicebussen. Det vil også betyde at disse kvarterer får bus i weekenden.

Rute 83 skal køre via kommunens genoptræningscenter på Hollufgård en gang i timen.

Rute 41 flyttes til Clausens Allé – Sdr. Boulevard – Heden for at komme nær Dalumvej og tættere på OUH.

Teletaxi til Birkum om aftenen og i weekenden, når rute 161-162 ikke kører.

Udover de forslag, som By- og Kulturudvalget nu sender i høring, er der også en ny Citybusrute på vej.

Citybussen er et forsøg med små busser på en ny rute, der vil køre tæt på centrum, så det bliver nemmere at komme mellem OBC og butikkerne i bl.a. gågaden.

Hvis man har andre forslag eller kommentarer til ruterne, skal man heller ikke holde sig tilbage med at give sin mening til kende.

Høringsmaterialet kan ses på www.FynBus.dk

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site