søndag 24 oktober, 2010 Kl. 10:02
Vestergade Vest og Mageløs har været gågade med cykling tilladt i to måneder. Projektet evalueres løbende, og det er nu tid til at få borgernes og de erhvervsdrivendes gode ideer til gadens fremtid. Det sker, når Odense Kommune afholder dialogmøde mandag den 1. november.
Hvordan sikres det, at cyklister og gående tager hensyn til hinanden? Og hvordan bliver gaden til en aktiv handelsgade fyldt med liv og leg – til glæde for byens borgere, besøgende og handlende? Det er blot et par af de spørgsmål, deltagerne skal forsøge at finde svarene på.
Mødet foregår mandag den 1. november kl. 19.00´i Rosen på Odense Slot, indgang C. Alle er velkomne, og tilmelding skal ske senest i morgen mandag den 25. oktober på tlf. 65 51 24 87.