Jobcenter Assens er nomineret til integrationspris

af

onsdag 29 september, 2010 Kl. 18:20

Unikt integrationsarbejde med fokus på personlig vækst og udvikling har sendt Integrationsteamet ved Jobcenter Assens helt frem på podiepladserne ved årets uddeling af integrationspriserne. Kronprinsesse Mary overrækker priserne ved prisuddeling i Cirkusbygningen den 2. november.

Begejstringen var stor på Jobcenter Assens i fredags, da medarbejderne i Integrationsteamet fik nyheden om, at jobcentret er blandt de nominerede til den mest eftertragtede integrationspris i Danmark.

-Vi er både glade og stolte. Selve nomineringen er en anerkendelse af det flotte integrationsarbejde, som er sket i kommunen gennem de seneste år, siger arbejdsmarkedschef Dorthe Dahlstrup.

En velfortjent anerkendelse
Integrationspriserne uddeles af Integrationsministeriet, der hvert år anerkender positive initiativer i forhold til det store integrationsarbejde, der foregår rundt om i Danmark. Der lægges især vægt på at fremhæve initiativer, som har til sigte at styrke de svageste flygtninge og indvandrere.

Jobcenter Assens er indstillet til myndighedsprisen, der gives en offentlig myndighed for en ekstraordinær indsats for at støtte etniske minoriteters etablering og forankring i det danske samfund.

-Med en af de største kommunale strukturændringer startede vi i begyndelse af 2009 projektet ”Hele familiens integration”, der var rettet mod de svageste flygtninge- og indvandrerfamilier. Familier, der bogstaveligt talt levede en næsten usynlig tilværelse på randen af samfundet, fortæller Dorthe Dahlstrup, der fremhæver, at flere kommuner allerede nu ønsker mere viden om det innovative integrationsarbejde, der foregår i den vestfynske kommune.

En del af samfundet
Med et helt nyt syn på integrationspolitikken har Assens Kommune formået at forandre arbejdet med integration. Faggrænser er brudt ned for at komme flere barrierer for integration til livs. Integrationskonsulenterne arbejder med helhedsløsninger i en insisterende integrationsproces, der involverede koordination med skoler, sundhedssystemet, fritidsaktører og kommunens sagsbehandlere.

-Midlet er en omsorgsfuld forståelse for hvert familiemedlems positive ressourcer, hvor vejen starter i hjertet, siger Dorthe Dahlstrup. Hun mener, at projektet er nomineret fordi integrationsteamet kan fremvise unikke integrationsresultater for en meget svag gruppe mennesker i samfundet.

Uddelingen af årets integrationspriser foregår den 2. november i Cirkusbygningen i København. Priserne overrækkes af Kronprinsesse Mary.

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site