af Rolf Larsen
lørdag 31 juli, 2010 Kl. 09:14En taxa forulykkede i ved 2-tiden i nat på den Fynske Motorvej ved Ejby.
I taxaen var den 65-årige taxachauffør og en 26-årig mandlig passager – begge fra Randers.
Vidner til uheldet har fortalt politiet, at taxa’en på et tidspunkt slingrede voldsomt og påkørte autoværnet i højre side, hvorefter køretøjet blev slynget rundt på taget, for tilsidst ay lande på hjulene ved motorvejens midte med fronten mod vest.
Taget var trykket kraftigt ned.
Chaufføren var dræbt på stedet. Den 26 årige passager pådrog sig lettere skader.
Årsagen til uheldet efterforskes stadig, men det synes sandsynligt, at det er passageren, som er skyld i uheldet. Efter eget udsagn,- i overværelse af vidner, læge og politi-, har han forklaret, at han i selvmordshensigt tog fat i rattet, hvorved chaufføren mistede herredømmet over hyrevognen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält Jensen.
Den 26-årige er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og vil blive fresmtillet i grundlovsforhør lørdag formiddag.