af Rolf Larsen
torsdag 1 juli, 2010 Kl. 12:17Med udgangen af oktober lukker asylcentret Holmegård på Langeland. Det oplyser Dansk Røde Kors.
Lukningen sker fordi, der ifølge myndighederne, er et faldende behov for indkvarteringspladser i asylcentre. Udlændingeserivce har derfor besluttet at lukke Holmegård sammen med to andre asylcentre på Lolland.
I alt 84 ansatte på de tre centre mister deres job som følge af lukningerne.
- Vi beklager meget at skulle sige farvel til vore medarbejdere der har arbejdet engageret med etablering og organisering af arbejdet, siger asylchef hos Dansk Røde Kors Jørgen Chemnitz.
Jørgen Chemnitz oplyser, at der tages hånd om de asylsøgere, hvis sager ikke er afsluttet før lukningerne:
- Beboere, hvis asylsag ikke er afsluttet inden lukningerne, vil blive flyttet til andre centre. Røde Kors håber, at sådanne flytninger kun vil ske i begrænset omfang og med størst mulig hensyntagen til beboerne.
Center Holmegård har været i drift siden efteråret 2009.