onsdag 26 maj, 2010 Kl. 06:38
Efter en lang vinter og koldt forår åbner Odense Friluftsbad lørdag den 29. maj.
Odense Friluftsbad har iklædt sig sin sommerdragt og er klar til at tage imod gæster.
Friluftsbadet har svømmebassiner med opvarmet vand på ca. 22 grader, legepladser for alle aldersgrupper, dejlige grønne græsområder, beachvolleybaner, udspringstårn på 10 meter og børnebassin for de mindste med opvarmet vand på ca. 26 grader.
I sommeren 2009 nåede besøgstallet i Friluftsbadet op på 28.859 – et beskedent antal gæster, der indikerer en sommer vejrmæssigt under niveau.
Åbningstiderne i Friluftsbadet i sæson 2010 er:
mandag – søndag kl. 10.30 – 19.00.
I skolesommerferien (fra 28/6-10/8) er der på hverdage (mandag-fredag) gratis adgang for børn under 14 år i tidsrummet fra kl. 10.30 – 11.30.