fredag 23 april, 2010 Kl. 11:29
På lørdag afvikler Svendborg Orienteringsklub danmarksmesterskabet i Sprint Orientering.
Arrangementet bliver afviklet på og omkring Nyborg Vold.
Løberne ankommer til eksercerpladsen klokken 10 og før løbet sættes igang, giver borgmester Erik Christensen en kort velkomst.
Orienteringsløbet afvikles i to etaper, hvor eliteklasserne løber først. Efter uddelingen af præmier til de bedste tider fra eliteklasserne, løber klasserne fra 12 år og op efter. Løbet afsluttes med præmieoverrækkelse til de bedste tider på anden etape, og arrangementet forventes at være slut kl. ca. 15.00.
Nyborg Kommune oplyser, at enkelte veje vil blive helt eller delvist afspærret i forbindelse med løbet.
Det drejer sig om:
Lindeallé spærres i begge retninger fra Ravelinsvej til Stendamsgade. Der er kun adgang til fods af Møllebakken og stien forbi Voldspilsscenen.
Følgende veje vil blive reguleret af Politihjemmeværnet, så det er muligt at komme til de boliger eller forretninger der ligger i bymidten:
Stendamsgade fra Nr. Voldgade til Landporten.
Slotsgade fra Nørregade til Slottet
Gasværksgade fra KGS. Bastionsvej til Slotsgade
Kongensgade fra Korsgade til Slotsgade
Dronningensvej fra KGS. Bastionsvej til Slottet.
Afspærringerne vil vare fra klokken 12.00 til klokken 16.00.