mandag 26 april, 2010 Kl. 06:59
En 19-årig mand blev søndag eftermiddag anholdt efter et voldeligt overfald på Mølmarksvej i Svendborg.
Ifølge TV2/Fyn havde den 19-årige overfaldet sin kæreste med slag og spark.
Både vidner, som forsøgte at stoppe overfaldet og tilkaldte politifolk blev udsat for trusler fra den 19-årige.
Den 19-årige blev anholdt og kan nu se frem til en sigtelse for grov vold.