Håndsprit giver brandfare på sygehuse

af

torsdag 18 marts, 2010 Kl. 06:54

“Det brænder ganske glimrende,” mener brandchef og vil have spritten væk fra gangene.

Brandfarlig håndsprit hænger i litervis på hospitaler og i andre offentlige institutioner, så nu skrider brandmyndighederne ind.

Husk nu håndspritten! Håndhygiejnen har været i højsædet det seneste års tid ikke mindst på grund af svineinfluenzaen, og det har betydet, at håndspritten har sneget sig ind på sygehuse og i børneinstitutioner.

Men der er noget, man har glemt at tage højde for i iveren for at få renere hænder.

- Det brænder ganske glimrende. For det første er det let antændeligt, og det er meget brandbart. Det kan brænde længe og med en nærmest usynlig flamme, så det er svært overhovedet at erkende, at man har fået sat ild til spritten, fortæller overbrandinspektør ved Københavns Brandvæsen Flemming Christensen.

Derfor er brandvæsnet nu begyndt at påtale det over for hospitaler, plejehjem og børnehaver, når Flemming Christensen og hans kollegaer er ude og lave brandsyn.

- Det hører ikke hjemme på gangene og slet ikke ude på trapperne, som vi har set nogle steder. Det er flugtveje, og de skal holdes fri for den her form for brandbar belastning, siger Flemming Christensen.

Han råder personalet til at flytte spritten ud på toiletterne eller have dem i særlige små nicher. Især skal spritten holdes væk fra flugtveje.

En af dem, der også er blevet opmærksomme på brandfaren, er Torben Mogensen, som er vicedirektør på Hvidovre Hospital.

- Det kom selvfølgelig lidt overraskende for os, for vi tænkte ikke nærmere over den problemstilling, siger Torben Mogensen, der nu er ved at flytte spritten til mere sikre steder.

Det sker efter en længere periode, hvor sygehuspersonalet bruger meget mere af den brandfarlige sprit.

- Vi bruger væsentlig mere sprit. Vi har jo haft en kampagne i gang i Region Hovedstaden, og vi kan se, at spritforbruget er steget ganske betydeligt, hvilket vi er rigtig glade for, siger Torben Mogensen.

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site