Banker stjæler renter

af

søndag 31 januar, 2010 Kl. 22:09

Valørdage er begrebet, som bankerne bruger til at kunne lade dine penge svæve i den blå luft i flere dage. Flere hundrede millioner kroner ryger ifølge en ekspert væk fra danskernes konti.

Banker fortsætter med at stjæle dine renter, selvom deres undskyldning om teknikaliteter for længst er forældet. Og alle banker opererer underligt nok med de samme vilkår.

Det ligner trylleri, men det er blot banktricks og kaldes ‘valørdage’. Når du overfører penge fra din egen konto til en konto i en anden bank, forsvinder der mindst én rentedag op i den blå luft. Og hvis du overfører penge til udlandet, fordufter minimum tre dages rente. Den praksis møder modstand fra S, V og K.

Den dag, du overfører pengene, ryger din renteindtægt på kontoen, og de renter beholder din bank. Men modtageren får først pengene fra næste bankdag. Bingo – afsenderbanken har nu tjent mindst én dags rente af dine penge.

- Jamen det, det tror jeg ikke, der er noget hokus pokus i; sådan har det alle dage været. Renten den ene dag er bankens indtjening, og det er der ikke noget mystisk i, argumenterer underdirektør i Finansrådet, Tina Füssel, over for Nyhedsbureauet Newspaq.

Men Finansrådets holdning om, at rentetricket ikke er hokus pokus, møder modstand på Christiansborg.

- Der er ingen rimelighed i det, og det er en håbløs praksis fra gamle dage. Det vil være en fordel for alle, hvis de her valørdage, hvor bankerne beholder pengene i én eller flere dage ved overførsel mellem konti, afskaffes. For så kan forbrugerne lidt lettere se, hvad de reelt betaler for deres bankprodukter, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, til Newspaq.

Hans tanker deles af Venstres forbrugerordfører, der samtidig undrer sig over, at ingen banker skilter med det eller tilsyneladende konkurrerer om IKKE at snuppe renter.

- Hvis det er bankernes politik, må det også være sådan, at det står soleklart for forbrugerne, at det er det, der er tale om. Men jeg bliver betænkelig, når Finansrådet siger, at ’sådan er det bare’. For så bekymrer det mig, om der faktisk er fri konkurrence på det her område, lyder det fra Venstres Flemming Damgaard Larsen.

Den manglende konkurrence undrer også de konservative.

- Jeg håber da, at historier som denne kan være med til at sætte fokus på valørdage. For det virker lidt underligt, at bankerne ikke skilter med det eller konkurrer på at tilbyde deres kunder at slippe for at miste renter, siger Tom Behnke (K) til Newspaq.

Og det er en særdeles god forretning, landets banker har kørende.

- Det her tjener de rigtigt godt på. Vi taler om et beløb på minimum flere hundrede millioner kroner om året, slår cand.polit. Kim Valentin fra det uafhængige økonomiske rådgivningsfirma Finanshuset fast over for Newspaq.

Selve begrebet valørdage er et levn fra fortiden, som pengeinstitutterne har formået at bibeholde.

- I gamle dage havde bankerne altid mange kontanter liggende i kasserne i forbindelse med overførsler, og derfor fik de lov at tage valørdage. Eftersom alt i dag foregår elektronisk, er der ikke længere noget argument for at bibeholde det fænomen, siger partner i den uafhængige økonomiportal Mybanker, Elisabeth Arendt, til Newspaq.

Nordfyn

Lastbilchauffør forhindrede eksplosion i Kværndrup

Mette Sørensen

En lastbilchauffør forhindrede i nat en eksplosion ved Andelskassen i byen Kværndrup. Det skriver bt.dk. Chaufføren alarmede klokken 03.20 politiet og fortalte, at der var noget mistænkeligt igang ved Andelskassen, hvor to mænd var igang med at føre slanger fra en bil og hen til Andelskassens pengeautomat. Da politiet nåede frem til ...

Horsens borgmester og formand for KL Jan Trøjborg er død. Foto: Horsens Kommune.

KL’s formand er død

admin

Borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, Jan Trøjborg, er død. Han blev 56 år gammel. Jan Trøjborg faldt om under et motionscykelløb i anledning af Giro d’Italia i Horsens. Formentlig af et hjertetilfælde. Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som ...

Den gamle Lillebæltsbro er fredag aften blevet lukket på grund af en nedfalden køreledning. Arkivfoto: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0

Den gamle Lillebæltsbro er lukket

Nyhedsbureauet Danfax

Den gamle Lillebæltsbro er her til aften blevet lukket for både biler og tog. Lukningen skyldes en nedfalden køreledning. Ifølge Vejdirektoratet er broen spærret i begge retninger. Ingen tog resten af aftenen DSB meddeler, at der på grund af den nedfaldne køreledning ikke kører tog mellem Middelfart og Fredericia resten af aften. ...

Kvinde fundet dræbt i sin lejlighed

Rolf Larsen

Politiet blev kort før klokken 5 i morges sendt ud til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense. I lejligheden fandt politiet en 45-årig kvinde dræbt, stukket flere gange med kniv. Politiet har anholdt en kvinde og en mand – begge i 30′erne, som befandt sig i lejligheden. De er begge blevet sigtet ...

72-årig mand fængslet for ulovlig våbenbesiddelse

Rolf Larsen

Retten i Odense har torsdag formiddag varetægtsfængslet en folkepensionist i 4 uger for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a stk. 1. Bestemmelsen er en skærpende overbygning på våbenloven, og den udløser mindst et års fængsel. Baggrunden for sigtelsen er, at der i går opstod en mindre brand i den sigtedes ...

Switch to our mobile site